Michèle Bellaiche: Derfor blev det et hemmeligt bryllup

Offentligheden havde ikke fået kendskab til, hvad der foregik i tv-værtens kærlighedsliv

Offentliggjort Sidst opdateret

Michèle Bellaiche og 50-årige Andreas Mathew tog i august fusen på alt og alle, da bryllupsbilleder af det forelskede par pludselig dukkede op på hendes sociale medier.

Parret havde nemlig giftet sig i al hemmelighed uden offentlighedens forudgående kendskab.

For sig selv

- Det var ikke fordi, det skulle være hemmeligt, men vi ville bare gerne have det for os selv, og nu glæder vi os til bryllupsrejsen, og hvor den går hen, siger vi ikke endnu, sagde Michèle Bellaiche til Nyheder.dk ved TV 2-optagelserne af ’De Største Øjeblikke’ onsdag aften i Operaen.

Under varme himmelstrøg

- Vi tager af sted i januar, og det bliver til et varmt land, forsikrede parret, der endnu bor hver for sig med hver deres børn.

Hensyn til børnene

- Vi har sat en tidsramme på 1 ½ år, før vi flytter sammen. Vi tager hensyn til vores børn. Det er hårdt, men på den måde holder forelskelsen virkelig lang tid, fortalte den 52-årige tv-vært.

Michèle Bellaiche om spontant bryllup med Andreas Matthew.

Nyt program på vej

I det nye år glæder Michèle Bellaiche sig til at stå i spidsen for et nyt program på TV 2.

- Det glæder jeg mig rigtig meget til, men det er endnu for tidligt at fortælle om det, sagde hun.

På job juledag

Juledag skal Michèle Bellaiche være vært på ’Go’ Morgen Danmark’ fra klokken 9-14, inden hun selv kan holde fri og fejre juleaften.

Powered by Labrador CMS