Marius går amok i de royale gemakker

Den norske kronprinsesses ældste søn er gået amok med sine kriminelle venner

Offentliggjort

Skandalen omkring kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, 27, er eskaleret efter flere alvorlige hændelser. 

Marius blev i august anholdt for vold og hærværk i en lejlighed på Frogner i Oslo.

Nu kommer der nye afsløringer om, at han også har forvoldt skader på det hus, han bor i på Skaugum, som kronprinsparret ejer.

Det skriver SE og HØR i Norge.

Skader på Skaugum og advarsler om hærværk

Det lille røde hus som Marius bor i, ligger blot nogle hundrede meter fra kronprinsparrets private bolig.

Ifølge mediet har han forårsaget store skader på ejendommen, og der skulle have været flere episoder med hærværk på Skaugum-området tidligere, som både kronprinsparret og deres sikkerhedsvagter har været opmærksomme på.

Kriminelle relationer og tyveri

Derudover skulle flere af Marius’ venner med kriminelle baggrunde, have besøgt Skaugum, hvor de har festet og stjålet værdifulde genstande fra kronprinsfamiliens ejendom.

Blandt andet blev der stjålet sølvtøj og et benzinkort, som efterfølgende blev forsøgt solgt ulovligt.

Misbrug og behandlingsplan

Marius har erkendt både vold og stofmisbrug, og har sagt, at han nu vil genoptage behandlingen. 

Han er i dag sigtet for vold i nære relationer, hensynsløs adfærd, hærværk og brud på et besøgsforbud. 

På trods af at kronprinsparret har været bevidste om hans problemer med rusmidler og andre udfordringer i længere tid, har de undgået at kommentere sagen direkte.

Bekymringer for sikkerheden

Sagen har også ført til politiske reaktioner, og flere har udtrykt bekymring over sikkerheden på Skaugum, især på grund af Marius’ omgang med kriminelle miljøer.

Alvorlige konsekvenser for kongehuset

Selvom familien støtter ham, står Marius over for alvorlige anklager, der ikke blot kan få konsekvenser for ham selv, men også for kongehusets omdømme.

Voldssigtede Marius Borg Høiby ses her sammen med sin mor, kronprinsesse Mette-Marit.
Powered by Labrador CMS