Lyver han for åben skærm i den bedste sendetid 

Tidligere konservativ toppolitiker tjekker ind 

Kendte klar til ny sæson af 'Forræder'

18 kendisser deltager i den nye sæson af 'Forræder' på TV 2.

Programmet starter 11. april og byder på en blanding af politikere, skuespillere og komikere.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

18 nye kendisser er klar til et spil om løgne og loyalitet i bedste sendetid.

Snart blænder tredje sæson af kendisudgaven af "Forræder" op på TV 2.

Det stjernespækkede cast spænder fra en politiker og en tidligere fagforeningsboss til skuespillere, tv-værter og komikere.

Helge Adam Møller er med

Årets hold udgøres af den tidligere konservative folketingspolitiker og jægersoldat Helge Adam Møller, som med sine 82 år er feltets alderspræsident.

Årets yngste deltager er den 24-årige streetfodboldspiller Ali Jassem.

Herimellem finder man blandt andre den tidligere Vild med dans-vært Sarah Grünewald, skuespiller og satiriker Rasmus Bruun, Sommerdahl-stjernen André Babikian, kendiskok Dak Wichangoen og komikerne Victor Lander og Eva Jin.

Når Helge Adam Møller har set tidligere sæsoner af "Forræder", har det overrasket ham, hvor personligt deltagerne tog det, når de blev løjet for, fortæller han til TV 2. Nu skal den tidligere toppolitiker selv mærke programmet på egen krop. (PR-foto).

Skuespiller og OL-stjerne

Feltet fuldendes af skuespiller Lise Lotte Lohmann, dj Emil Lange, OL-vindende sejler Anne-Marie Rindom, forfatter Thomas Korsgaard, podcastvært Havshen "Hav" Nabaz, radio- og podcastvært Line Kirsten Nikolajsen, danser og koreograf Nicky Andersen, influencerne Marie Watson og Signe Kragh samt af konsulent og tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

Premiere den 11. april

I programmet deles deltagerne op i loyale og forrædere. Men også de udpegede forrædere foregiver at være loyale.

Mens de rigtige loyale skal forsøge at finde ud af, hvem forræderne er iblandt dem, prøver forræderne at spille de ægte loyale ud mod hinanden.

Tredje kendissæson af "Forræder" får premiere fredag 11. april på TV 2 og TV 2 Play.

Powered by Labrador CMS