Line Baun Danielsen siger stop
Melder sig ud af arbejdslivet på ubestemt tid
Line Baun Danielsen har besluttet at tage en pause fra arbejdslivet efter nytår for at fokusere på personlige relationer og slippe væk fra arbejdsrelateret stress.
Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af hendes interview til Berlingske.
Tager en pause
- Når man arbejder, så ryger man ind i hamsterhjulet, hvor man stresser og mister overblikket, og så har vi ikke tid til det, som rent faktisk betyder noget, siger den 62-årige tidligere tv-vært til mediet, og bekendtgør samtidig, at hun efter nytår tager en pause fra arbejdslivet på ubestemt tid.
Mor og papmor
Den tidligere TV2-vært og kommunikationsrådgiver ønsker at bruge tiden til at være der for sin familie, herunder sin mor og papmor, der begge er oppe i årene.
Det betyder noget
Der er ikke tale om et selvrealiseringsprojekt, men en nødvendighed for at prioritere de mennesker, der betyder mest for hende, fortæller hun.