Kirsten Lehfeldt: Det gør mig lykkelig

Skuespilleren sætter ord på, hvad der virkelig betyder noget

Offentliggjort Sidst opdateret

Kirsten Lehfeldt kan se frem til en længere periode med fri fra arbejde, og det har hun det rigtigt godt med.

- Lige nu har jeg fri indtil januar/februar, hvor det går løs igen. Så jeg skal bare jule igennem, afslørede den 71-årige skuespiller til Nyheder.dk ved optagelserne til ’Året der gak’ i Cirkusbygningen for nylig.

Med familien

- Jeg vil nyde at have lidt fri med min datter (skuespiller Mille Lehfeldt, red.) og børnebørn. Vi skal lave jule tamtam hjemme hos mig, hvor vi skal lave dekorationer, klippe og klistre, lød det tilfreds.

Kirsten Lehfeldt.

Julen handler om traditioner

- Julen for os handler om, at familien samles om traditionerne, og jeg synes, det er rigtigt hyggeligt, forsikrede Kirsten Lehfeldt, der også blev spurgt ind til, hvad der har betydet mest for hende i årets løb.

Tiden med børnebørnene

- Jeg kan ikke hive noget op af posen og sige, det var det bedste, for jeg synes, livet er skønt og en gave hver eneste dag. Men hvis jeg skal pege på noget, så er det at være sammen med mine to børnebørn, sagde hun, der for to år siden mistede sin mand, skuespiller Stig Hoffmeyer.

I det nye år skal Kirsten Lehfeldt i gang med optagelserne til ’Børnene i Sølvgade 2’.

Powered by Labrador CMS