Karsten Ree: Milliardformuen er væk
Janni Rees eksmand er ikke så rig længere
Karsten Ree har oplevet en markant formuenedgang efter et generationsskifte og risikofyldte investeringer.
Det skriver Ekstra Bladet.
Mindre andele
Rees formue er reduceret til under en kvart milliard kroner, og han ejer nu kun mindre andele i koncernens selskaber.
Flere erhvervsmedier offentliggjorde i 2020 hans formue til 3,5 milliarder kroner.
Hans tre sønner ejer nu 100 procent af moderselskabet Ree Office ApS, hvor egenkapitalen i seneste regnskab lød på 1,5 milliarder kroner.
Fuldført generationsskifte
Siden 2015, hvor Karsten Ree blev gift med sin nuværende ekskone Janni, har rigmanden arbejdet på et generationsskifte, som blev fuldført tidligere i år.
Dette har resulteret i, at milliardformuen nu er overdraget, og den 79-årige Karsten Ree kan derfor ikke længere betegne sig selv som milliardær, lyder det i Ekstra Bladet.