Kajakstjerne i romantisk frieri
René Holten gik på knæ for kæresten i syden
René Holten Poulsen strålede om kap med spotlyset sammen med kæresten Birgitte Vangsaae ved ankomsten til repremieren på musicalen Natasja fredag aften i Tivolis Koncertsal.
Friede under sydens sol
For et par uger siden havde han nemlig friet til hende under en ferie på Sicilien.
- Det skete på stranden i et flot lys, og jeg tog min lille søn på armen, så hun havde intet valg, sagde den 35-årige OL-sølvvinder i toerkajak med overbevisning til Nyheder.dk.
Bryllupsdato endnu ikke på plads
Hvornår brylluppet skal finde sted, har parret endnu ikke besluttet sig for. De går og leger med nogle datoer.
Parret har været sammen i fire år, har sønnen Louis på ni måneder sammen, og så er de næsten færdige med at renovere deres hus.
- Jeg er stoppet som aktiv kajakroer på eliteplan, men jeg trapper stadig ned med ti timers træning om ugen, sagde han, der har planlagt at tage en træneruddannelse og i øvrigt også holder foredrag.
Medaljer og minder
René Holten Poulsen vandt OL-sølv i toerkajak i Beijing 2008 og har et hav af VM- og EM-titler på medaljehylden derhjemme.