Jubler over besked fra lægerne

Endelig har hjertetransplanterede Line Hoffmeyer fået godt nyt

Offentliggjort

I september måned blev hjertetransplanterede Line Hoffmeyer indlagt på Skejby Sygehus på grund af udpræget træthed og maveproblemer. 

Og fordi lægerne frygtede, at hun ikke kunne optage den medicin hun får.

Kampoptog medicinen

Det viste sig dog, at problemet var det stik modsatte.

- Jeg har kampoptaget min medicin. Så jeg har fået en ordentlig overdosis, forklarede hun dengang i et opslag på Instagram, og tilføjede, at hun derfor i en periode var sat på pause med medicineringen. 

Endelig normalt

Siden er Line Hoffmeyer kommet på en lavere dosis, og nu fortæller hun så i en story på det sociale medie, at hun har fået godt nyt fra lægerne.

- Har det dejligt igen. Og min læge har ringet. Mit medicital er endelig normalt - og jeg skal ikke skrues højt op igen som jeg frygtede, men fortsætte med lav dosis i en måned, skriver hun.

Line Hoffmeyer ses her sammen med sin partner Lasse Rimmer.
Powered by Labrador CMS