Janni Ree får ikke en øre
Familieretshuset har truffet afgørelse i skilsmissesagen mellem forsidefruen og milliardær Karsten Ree
Familieretshuset har afgjort, at Janni Ree ikke er berettiget til hustrubidrag fra Karsten Ree i forbindelse med deres skilsmisse.
Har skuffet
Afgørelsen betyder, at Janni forlader ægteskabet uden økonomisk kompensation, hvilket har skuffet hende.
Det skriver SE og HØR.
Anker afgørelsen
- Jeg var så naiv, at jeg troede, at jeg kunne stole på Karsten. Jeg troede, at Karsten var en mand, der holdt sit ord, siger Janni Ree til mediet.
Janni Ree har valgt at anke afgørelsen i sagen mod sin tidligere ægtemand, Karsten Ree. Hun understreger, at deres mellemværende ikke blot handler om penge.
Fysisk og psykisk vold
Ifølge Janni Ree omfatter sagen mere end en økonomisk tvist i Familieretshuset. Hun har tidligere anklaget Karsten for fysisk, psykisk og økonomisk vold og fortæller, at politiet nu er i gang med efterforskningen.
Retfærdig løsning
Janni Ree har valgt at anke afgørelsen, da hun mener, at det er et spørgsmål om retfærdighed.
Hun har tidligere udtalt, at hun ikke er ude efter Karstens penge, men ønsker en retfærdig løsning. Afgørelsen kan tage op til halvandet år at behandle.