Ingen slinger i valsen

Både Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard tager en tørn mere i 'Løvens Hule'

Tirsdag bød på mandefald på stribe for DR's populære 'Løvens Hule'. 

Først meddelte Christian Arnstedt, at han stopper og kort efter fulgte først Jesper Buch og siden Jacob Risgaard trop.

Er begge med igen

Til gengæld kan seerne ifølge Se og Hør glæde sig til igen at skulle møde de to løvinder, Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard, når den kommende sæson starter.

De har nemlig begge afsløret, at de fortsat er med. 

Optagelserne er i hus

DR har også bekræftet overfor mediet, at optagelserne allerede er i hus, og at det er sket med nye løver eller løvinder i tre af stolene.

Anne Stampe (tv.) og Louise Herping Ellegaard har begge afsløret, at de er med, når den kommende sæson af 'Løvens Hule' ruller over tv-skærmene.

Kanalen har samtidig gjort det klart, at seerne må væbne sig lidt med tålmodig.

Hvem det er, der har afløst Christian Arnstedt, Jesper Buch og Jacob Risgaard, vil nemlig først blive afsløret kort før sæsonpremieren.

Powered by Labrador CMS