Indlagt i kritisk tilstand: Nu er legenden død

Ágnes Keleti blev 103 år gammel

Offentliggjort Sidst opdateret

Ungarske Ágnes Keleti, der var den ældste nulevende OL-medaljevinder, er gået bort 103 år gammel.

Hun døde her til morgen i Budapest efter at være blevet indlagt i kritisk tilstand med lungebetændelse den 25. december.

Det skriver blandt andet ABC News

Vandt 10 OL-medaljer

Ágnes Keleti deltog for Ungarn som gymnast ved OL i 1952 i Helsinki og igen i 1956 i Melbourne, og vandt ved disse begivenheder i alt 10 medaljer.

Heraf fem af guld. 

Måtte melde afbud 

Og det kunne, i hvert fald teoretisk, være blevet til endnu flere.  

Ágnes Keleti  skulle nemlig allerede i 1948 have deltaget ved legene i London, men måtte umiddelbart inden afrejsen til den engelske hovedstad melde afbud på grund af en skade. 

Agnes Keleti ses her i 2016 - som 95-årig - i et træningscenter i Budapest.
Powered by Labrador CMS