Iben Hjejle tilbage efter hårdt sygdomsforløb

- Det har været en drøj omgang, afslørede skuespilleren efter aflyst forestilling sidste efterår

Iben Hjejle på vej tilbage efter sygdom
Iben Hjejle på vej tilbage efter sygdom
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
00:27
LIVE
Kilde: Kenth G. Madsen/nyheder.dk
Offentliggjort Sidst opdateret

Iben Hjejle har været igennem en hård periode med sygdom, der i oktober kostede aflysning af forestillingen 'Hvem er bange for Virginia Wold' på Teatret ved Sorte Hest, hvor hun havde hovedrollen.

Hun er ikke helt på toppen endnu efter nedlæggelsen, og lægerne siger, at hun må væbne sig med tålmodighed.

Arbejder igen

- Jeg har lidt af det, de kalder '100-dagshosten. Der er stadig rust på stemmen, men jeg indlæser bøger, og arbejder igen. Det har været en lang og drøj omgang, forsikrede den 53-årige skuespiller til Nyheder.dk ved ankomsten til premieren på 'Maria Stuarda' i Operaen torsdag aften.

Kompleks sygdom

Der er tale om en kompleks sygdom bestående af flere elementer.

- Det var en ’perfect storm’ af alt muligt forskelligt, men det skal nok blive godt igen, mente Iben Hjejle, der blandt andet må gå til talepædagog og benytte sig af forskellige dampapparater til fremskyndelse af helingsprocessen.

Iben Hjejle barsler med nyt efter sygdom.

Nye ting på vej

Hun har nye projekter under opsejling.

- Der er gode ting i støbeskeen, både tv, teater, og så barsler Signe Lindkvist og jeg med noget nyt, fortsatte hun uden at kunne gå i yderligere detaljer.

Skumle planer

Veninderne har endda fået indrettet et lille kontor, hvor de lægger  'skumle planer' for fremtiden, som hun kalder det.

Powered by Labrador CMS