I lyserødt fra top til tå

Lisbet Dahl folder sig ud i rollen som en virkelig verdenskendt figur, når Tivolirevyen får premiere i næste uge

Offentliggjort Sidst opdateret

I en alder af 78 år vil Lisbet Dahl folde sig ud fuldstændig klædt i pink i Tivolirevyen.

Den verdenskendte 'Barbie Girl'-figur skal nemlig hyldes i anledning af sit 65-års jubilæum.

Det kommer til at ske første gang ved revypremieren torsdag i næste uge.

Lisbet Dahl fungerer som både instruktør og skuespiller ligesom sidste år, hvor revyen genopstod efter mange års dvale med hende i spidsen.

- Der kom en tekst fra Gunvor Reinberg, og den syntes vi var rigtig sjov, sagde Lisbet Dahl til Nyheder.dk ved pressefotograferingen i dag i Tivoli Glassalen.

Spiller overfor Thomas Eje

- Hun er selvfølgelig 65 år, og jeg 78, men på lidt afstand går det nok, mente Lisbet Dahl, og fortsatte:

- Hun savner bare Ken så frygteligt, lød det fra revystjernen, hvor Thomas Eje ses i rollen som ’Ken’.

Om hun ser sig i stand til at løfte opgaverne både som skuespiller og instruktør, havde hun også en kommentar til.

- Vi har det så godt, og jeg føler mig bestemt overanstrengt! Men jeg er godt dækket ind med lidt hjælp, sagde Lisbet Dahl, der virkede frisk og frejdig.

Powered by Labrador CMS