Hun reddede hele molevitten

Med ultrakort varsel sprang Lone Rødbroe til i Tivolirevyen efter Lisbet Dahls sygemelding

Offentliggjort

Kun 24 timer efter at revystjernen Lisbet Dahl, 78, havde sygemeldt sig fra sommerens Tivolirevyen, stod hendes substitut klar. Sygemeldingen kostede kostbare spilledage, men Lone Rødbroe kom ind og reddede hele molevitten.

Støtte i øret hjalp Lone Rødbroe

- Jeg havde kort tid til at forberede mig, men man er jo aldrig alene. Så jeg havde en vidunderlig suffløse i form af Line siddende i øret. Hun hjalp mig igennem i nogle dage, indtil det sad fast, afslørede den 55-årige skuespiller til Nyheder.dk ved premieren på ’Vogter’, hvor hun spiller rollen som socialrådgiver.

Lisbet Dahl havde et hav af roller i revyen. Det eneste, der blev taget ud af forestillingen, var hendes parodi på Lars Løkke, som blev erstattet af et nummer, Lone Rødbroe selv havde med fra Århus Revyen.

Store sko at udfylde

- Jeg blev da stresset, men det var også et vildt kick på en eller anden måde. I virkeligheden var jeg vildt beæret over, at når Lisbet Dahl går ned, så ringer de til mig, sagde Lone Rødbroe, og fortsatte:

Et sjovt, men krævende spring ind i revyen

- Men det var skidesjovt – fantastiske kollegaer, og hvad var det værste, der kunne ske: At jeg kom til at stå i underbukser, og ikke kunne huske mine ord. Men det ville jeg nok overleve, sagde ’Sygeplejeskolen’-skuespilleren med et smil.

Næste projekt på vej

Lone Rødbroes næste opgave er vinterrevyen i Nykøbing til januar, og derefter står den på Århus Revyen til sommer.

Lone Rødbroe sat sig lynhurtigt ind i et hav roller, som Lisbet Dahl havde spillet.
Powered by Labrador CMS