Held i sprøjten
En samtale mellem Lisbet Dahl og Lise Baastrup førte mere med sig end forventet
Nogle gange er der held i sprøjten, og det skete for Lise Baastrup, da hun for ni år siden arbejdede som skuespiller på Aalborg Teater.
Her mødte hun nemlig den nordjyske erhvervsleder Ernst Trillingsgaard, der kendte Lisbet Dahl gennem sit samarbejde med Cirkusrevyen, som hvert år aflægger Aalborg et besøg sidst på sæsonen.
Og han lagde et godt ord ind for Lise Baastrup.
Lisbet hvem?
- Vi kendte ikke hinanden, og under en opførelse på Nørrebros Teater, hvor jeg arbejdede, sendte Lisbet en sms med beskeden: ’Ring til mig - Lisbet’, hvor på jeg responderede med kommentaren: ’ Lisbet hvem?’, sagde hun til Nyheder.dk ved revypremieren for nylig.
Og det endte med at blive skæbnesvangert for begge parter.
Revystjernens søn
For ikke nok med, at 40-årige Lise Baastrup fik engagementer i Cirkusrevyen i sammenlagt tre sæsoner, men hun endte også med at blive forelsket og gift med revystjernens søn, Jacob Dahl, 57, der arbejdede som tekniker bag scenen.
Det har i dag to børn sammen.
- Det er som at komme tilbage til familien. Vi har netop hængt ud med vores revykolleger, sagde parret, som var blandt de mange kendte premieregæster.
Ellers har hun gang i optagelserne til nye afsnit af den populære tv-serie 'Sommerdahl' på TV 2 Charlie.