Han vågnede aldrig igen
Broadway-stjernen Ken Page blev 70 år gammel
Broadway-stjernen Ken Page er død.
Ifølge blandt andet USA Today sov han tirsdag stille ind i sit hjem i St. Louis.
- Han satte sig i sin stol og faldt i søvn. Og der sluttede det. Han var et smukt, talentfuld menneske, der var større end livet. Ken var elsket af så mange og vil blive savnet så meget, siger en repræsentant for familien til det amerikanske medie.
En lang række store roller
Ken Page havde en lang og glorværdig karriere på teatret.
Han vil ikke mindst blive husket for roller i store Broadway-opsætninger som 'The Wiz', 'Cats', 'Ain't Misbehavin' og 'Guys and Dolls'.
Og for at lægge stemme til flere animationsfilm.
For eksempel karakteren 'Oogie Boogie' i prisbelønnede 'The Nightmare Before Christmas' fra 1993.
Det andet dødsfald på blot en uge
Det er anden gang i denne uge, det amerikanske teatermiljø har sagt farvel til en af sine store profiler.
Mandag kom nyheden om, at den Tony-vindende Broadway-stjerne Gavin Creel var død af kræft.
Årsagen til Ken Page's død er ikke offentliggjort.
Han blev 70 år gammel.
LÆS OGSÅ:
#