Eugen Miu om Anna Munch: -Vi er meget ens

’Vild med Dans’-parret matcher 

Offentliggjort Sidst opdateret

Fjerlette Anna Munch er kommet godt efter, hvad der forventes af hende i 'Vild med Dans'-showet. 

Deler rundhåndet ud

Udover at bookmakerne har hende som topfavorit til at vinde med årsag i, at seere og dommere hver uge deler rundhåndet ud af sms-stemmer og point - er dansepartneren Eugen Miu begejstret for samarbejdet med den 19-årige influencer og skuespiller.

- Hun er så nem, og hun bliver bedre og bedre: Lærenem og så let. Vi fungerer rigtigt godt sammen, og minder meget om hinanden, lød det fra den 25-årige danselærer til Nyheder.dk efter showet i fredags.

En nysgerrig danser

Eugen Miu er især glad for Annas lyst til at lære.

- Hun er samtidig nysgerrig, og kommer gerne med nye idéer, så det vi har sat os op efter, bliver endnu bedre, og det er bare så dejligt, fortalte han begejstret.

Mental træning 

Selvom Anna Munch imponerer, har hun stadig meget at lære inden for dansens verden. Parret arbejder også med det mentale aspekt.

- Det handler om at være udadvendt rent kropsligt. Jeg kommer nogle gange til at lukke mig inde, men skal gøre mig stor, fortalte hun, og fortsatte:

- Dansen er krævende, men jeg føler mig ikke belastet. Udfordringerne giver mig bare lyst til at gøre mere, sagde dansetalentet.

Topkarakterer hele vejen rundt til Anna og Eugen for sidste uges præstation.
Eugen Miu har god kemi med Anna Munch visaversa.
Powered by Labrador CMS