Dødsfald: Han var verdens ældste mand

Venezuelanske Juan Vicente Pérez Mora blev 114 år

Offentliggjort

I 2022 blev venezuelanske Juan Vicente Pérez Mora optaget i Guiness Rekordbog som verdens ældste nulevende mand.

Tirsdag døde han 114 år gammel.

Det skriver flere internationale medier.

En kæmpe familie 

Ifølge svenske Expressen kom Juan Vicente Pérez Mora til verden i byen El Cobre i delstaten Tachira den 27. maj 1909 som den niende af en søskendeflok på 10. 

- Allerede som 5-årig begyndte han at hjælpe til på sin fars landbrug, hvor der blev dyrket sukkerrør og kaffe, skrev Guiness i forbindelse med hans optagelse i rekordbogen.

På optagelsestidspunktet havde han angiveligt 11 børn, 41 børnebørn 18 oldebørn og 12 tipoldebørn.

I 2022 fik Juan Vicente Pérez Mora papir på. at han var verdens ældste nulevende mand. Tirsdag døde han 114 år gammel.

Præsidenten kondolerer

Blandt de, der har udsendt en kondolence i forbindelse med Juan Vicente Pérez Moras død, er Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

- Juan Vicente Pérez Mora er gået ind i evigheden i en alder af 114 år. Jeg sender min kondolence til hans familie. Må Gud modtage ham i sin hellige herlighed, skriver han blandt andet i et opslag på det sociale medie 'X'.      

  

Powered by Labrador CMS