DNA-test skal afsløre sandheden
Janni Rees kæreste og Dennis Knudsen vil have afsløret, om de rent faktisk har fælles aner
De ligner hinanden på en prik.
Da Janni Ree, efter skilsmissen fra Karsten Ree, afslørede kæresten Jeppe Stokholm, blev den slående lighed med kendisfrisøren Dennis Knudsen straks bemærket i medierne.
Fælles aner
Og nu fortæller Jeppe Stokholm, at han i samråd med Dennis Knudsen vil have lavet en DNA-test for at finde ud af, om de rent faktisk har fælles aner.

Langt ude
- Vi har talt om det. Det kan jo være, at der et eller andet sted langt ude findes en årsag til, at vi ligner hinanden så godt, sagde Jeppe Stokholm til Nyheder.dk ved Janni Rees bogreception for nogen tid siden.

Look-a-like
Ved samme lejlighed fortalte Jeppe Stokholm også om sit kendskab til sin look-a-like.
- Det sjove er, at jeg har kendt Dennis i hele mit liv, fordi han altid har været i medierne, men ingen har nogensinde påstået, at jeg ligner ham, lød det videre.

Helt klart
Han har også spurgt sin søn, om det har noget på sig.
- Han svarede: Helt klart, far, den er der, forklarede Jeppe Stokholm.

Har det hyggeligt
- Så nu må vi tage det, som det er. Vi har det skidehyggeligt sammen, og har også holdt julefrokost, sagde han.
