Dick Kaysø har ingen kontakt til datteren 

Gennem 17 år har hun vendt ryggen til skuespillerfaren

Offentliggjort Sidst opdateret

Dick Kaysø har spillet med i et hav af film og tv-serier gennem årene, og han er særlig kendt i rollen som ‘Krummefar’ med et farverigt familieliv. 

Men på den private front hersker der slet ikke den samme grad af idyl.

Sender en hilsen

Hans eneste datter ser han nemlig ikke. Af en eller anden grund har hun kappet båndene til sin far, og han kender ikke årsagen.

- Jeg ved ikke, hvordan hun lever. Vi har ikke set hende i 17 år, og vi har lige talt om at sende en hilsen på hendes 34-års fødselsdag om lidt, afslørede den 77-årige skuespiller til Nyheder.dk ved premieren på ‘Børnene Fra Sølvgade’ i Imperial lørdag eftermiddag.

Skal nok sige til

Timian, som hun hedder, har tidligere fremsendt en SMS til sin far:

- Den dag, hun ønsker at sige goddag til mig, så skal hun nok sige til, sagde han sammen med kæresten, 57-årige Anette Villaro. De har været sammen siden 2017.

Tager til Thailand

Mens kæresten må blive hjemme for at passe sit arbejder har Dick Kaysø planlagt sin vintersæson.

- Nu rejser jeg væk fra hende. Jeg tager til Thailand til sol, vand og god mad, og vender først tilbage i april næste år, sagde Dick Kaysø.

Der kommer måske et afbræk i ferien, for der tales om en to’er af ‘Børnene Fra Sølvgade’, hvor han medvirker i en bedstefar-rolle.

- Men så tager jeg hjem undervejs, og tager til optagelser på den, sagde han.

Powered by Labrador CMS