Charlotte Bircow efterlader kæresten
Af en særlig årsag har 'Baller af Stål’-dronningen ikke tid til Monaco
For få måneder siden besluttede Charlotte Bircow at forlade kæresten Per Steffensens adresse i Monaco efter at have været bosat i rigmandsparadiset for en periode.
Det endte med at blive for kedeligt for ’Baller af Stål’-dronningen ikke at have nok at rive i, så hun rejste hjem til Danmark, og straks begyndte hun at skabe nyt.
Nyt iværksættereventyr
Det ligger latent i hendes natur at få noget op at stå.
For små tre uger siden åbnede hun sit første ’Active by Charlotte Studio’ på Jægersborg Allé i Charlottenlund. Det handler om at tilbyde kunderne at komme i godt humør, få en flot krop og -hud.
Langt over forventning
- Det går godt, og jeg elsker at være i gang igen. På kun 14 dage har jeg fået 100 medlemmer, og det er langt over forventning. Så jeg er meget glad og elsker at stå op om morgenen og komme i gang, sagde den 63-årige iværksætter til Nyheder.dk ved premieren på ’Gladiator II’ i Imperial.
Savner hinanden på afstand
Mens hun iværksætter i Danmark, forsømmer hun til gengæld at besøge den 61-årige fodboldagent-kæreste i Monaco.
- Jeg savner hende i hverdagen, men det er vist ikke gengældt, gav Per Steffensen udtryk for.
- Jo, men jeg kan ikke forlade fokus fra firmaet i opstartsfasen, svarede hun undskyldende om fraværet i parforholdet.