Casper Christensen: Døbt som voksen

'Klovn'-skuespilleren har taget stort skridt mod Gud

Offentliggjort

Casper Christensen har for nylig gennemgået en stor livsændring, og blev forleden døbt i en alder af 56 år i en Pinsekirke i København. 

Det afsløres i SE og HØR.

Rørt Casper

- Jeg var så heldig og priviligeret at blive døbt af Michael i går, sagde en rørt Casper Christensen til de mange fremmødte i Kulturcenteret på Nørrebro i København.

Tale også på engelsk

Via tolk fik de også hans tale på engelsk, da 52 forskellige nationer var repræsenteret i salen.

I sin tale kom han ind på den spirituelle rejse fra et liv med fokus på materielle værdier og udfordringer med angst - til en ny tro på Jesus.

Terapeutisk rejse

I sin tale beskrev Casper Christensen, hvordan en terapeutisk rejse med psykedeliske stoffer førte ham til en erkendelse af livets løgne og en efterfølgende omvendelse.

Bøn i skoven

Efter en bøn i skoven følte han en markant lettelse og besluttede at dedikere sig til kristendommen, hvilket førte til hans dåb.

Han udtrykker nu åbent sin tro på Jesus og deltager i bibelgrupper, fortalte han.

Powered by Labrador CMS