Brygger på en hemmelighed
Jenna og Albert har tydeligvis gang i et hemmeligt projekt
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson fik i den grad sat gang i spekulationerne, da de tirsdag aften var til premiere på Joey Moes debutfilm, 'Ripple', i Big Bio i København.
Ifølge Her og Nu blev de fulgt tæt af et kamerahold.
Må ikke sige noget
Annonce
Og de ville ikke løfte sløret for, hvad de har gang i.
- Det må I finde ud af på et tidspunkt. Vi må ikke sige så meget endnu, forklarede Albert til Her og Nu.
Jenna mere end antydede dog, at der er tale om noget tv, og at hun tror, det bliver vist i løbet af efteråret.
Annonce
- Vi skal nok afsløre noget, når vi må det, sagde hun.
Mødtes gennem 'Vild med dans'
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson har været kærester i efterhånden fire år.
De mødtes gennem 'Vild med dans' i 2019-sæsonen, hvor de var sat sammen som dansepartnere.