Anne Louise Hassing åbner op om stort savn

Skuespilleren kan ikke kommer over det

Offentliggjort

I ti år var Anne Louise Hassing en del af et stort skuespiller-ensemble i forbindelse med indspilningerne af ’Badehotellet’, der nåede ’Matador’-højder, hvad angår seertal.

Serien blev afsluttet i år, og det er stadig vemodigt for skuespilleren, der spillede grossererens hustru.

- Mit største øjeblik har været, da vi sagde farvel til hinanden på ’Badehotellet’. Det var vildt og mærkeligt, sagde den 57-årige skuespiller til Nyheder.dk ved TV 2-optagelserne af ’De Største Øjeblikke’ for nyligt i Operaen.

Anne Louise Hassing betragter det stadig med vemod, hvad hun har måttet lægge bag sig.

Savner juletraditionerne

- Jeg savner det faktisk rigtig meget. Vi så sidste afsnit sammen, og det var jo vildt. Ofte filmede vi også her i december og kom ud til juletræsfester med kollegerne. Det er megamærkeligt ikke længere at skulle det, erkendte hun.

Et særligt fællesskab

Anne Louise Hassing uddyber sit savn efter fællesskabet, som hun har været en del af i et helt årti.

- Jeg savner fællesskabet. Vi har fulgt hinanden i ti år og udviklet et personligt forhold. At være en del af noget, der var så fantastisk, er forbi, konstaterede hun.

Nye projekter i 2025

Selvom ’Badehotellet’ er afsluttet, ser Anne Louise Hassing frem til flere nye projekter næste år.

- Jeg har noget filmarbejde til næste år, og så er der premiere på ’Hvide Sande 2’. Jeg er stadig i gang med at line året op, sagde hun.

Powered by Labrador CMS