Anders Agger vender tilbage til tv-skærmen

Går tæt på børn og unge, der mistrives, i ny sæson af 'Indefra med Anders Agger'

Offentliggjort

DR tager inden længe hul på endnu en sæson af det populære dokumentar-program 'Indefra med Anders Agger'.

Og hvor han i den seneste sæson gik tæt på fanger i Vestre Fængsel, handler det denne gang om børn og unge, der mistrives.

Vidne til de unges op- og nedture

Gennem tre måneder har Anders Agger besøgt og fulgt beboerne på det socialpsykiatriske bosted Holmstrupgård i Aarhus og herigennem været vidne til de unges op- og nedture .

Han har blandt andet mødt Sebastian, der døgnet rundt er plaget af stemmer i hovedet og har voldsomme vrangforestillinger, samt Alvilda, der kæmper med flere diagnoser, og som mister sin far midt i det hele. 

I alt fire afsnit

Det er i alt blevet til fire afsnit.

Der er sæsonpremiere på DR1 og DR TV onsdag den 10 .april.

Mange børn og unge mistrives. Så meget, at der er brug for højt specialiseret hjælp. Alvilda kæmper med flere diagnoser og mister sin far midt i det hele.
Powered by Labrador CMS