Akut indlagt med skræksygdom
Vågnede op følelsesløs og kunne pludselig ikke gå
Den amerikanske musiker og singersong-writer Sufjan Stevens er blevet ramt af alvorlig sygdom.
Helt præcis Guilla-Barré syndrom, der er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber nerverne.
Det fortæller han i et opslag på Instagram.
Indlagt akut
- En dag i august vågnede jeg og kunne ikke gå. Mine hænder, arme og ben var følelsesløse, og jeg mærkede prikken i dem. Jeg havde ingen styrke, ingen følelse og ingen bevægelighed, skriver Sufjan Stevens.
Det fremgår også, at han blev akut indlagt på sygehuset, hvor lægerne efter forskellige tests stillede diagnosen, og at han derefter kom i behandling med blandt andet blodtransfusioner.
En langvarig proces
Han forklarer desuden, at han nu er ovre det værste, men skal igennem en langvarig proces med genoptræning og fysioterapi.
Nomineret til en Oscar
Sufjan Stevens slog for alvor igennem med albummet Illinois i 2005, og er ikke mindst kendt for sit nummer 'Mystery of Love' der var med i filmen 'Call Me by Your Name', og som indbragte ham en Oscar-nominering.