Kultur

Joy fra Dansegarderoben: Man bliver rystet

Marie Reuther, der spiller Joy i TV 2's nye dramaserie, "Dansegarderoben", er lettet over, at tiderne har ændret sig. Men der er stadig meget at gøre endnu.

Kvinderne, der dansede bag Cirkusrevyens store stjerner i 70’erne, er nu stjernerne i TV 2’s nye dramaserie, “Dansegarderoben”.

Det fremadstormende talent Marie Reuther spiller revyens yngste danser, der trods sin unge alder og erfaring er den dygtigste i ensemblet.

– Jeg synes, det er fedt at være en del af en samfortælling med en masse kvinder, hvor man ser historien fra deres synsvinkel, som ikke er blevet fortalt før, lyder det fra Marie Reuther.

Serien skildrer sexisme og krænkelser, som forties af frygt for repressalier.

– Man bliver rystet, når man hører, at det er sådan, det har været, siger den 26-årige skuespillerinde og fortsætter:

– Serien fortæller noget tilbageskuende om omstændigheder, der var i 70’erne, men som stadig er present i dag i højere eller mindre grad, mener Marie Reuther og nævner blandt andet tavshedskulturen.

Hun mener, at serien er en måde at gøre opmærksom på, at det stadigvæk foregår. Men serien understreger også, at udfordringerne løses. Med tiden ser danserne styrken i sammenholdet og får modet til at forandre den situation, de er i.

– Jeg blev født skuespiller i MeToo-bølgerne, hvor der har været fokus på det. Det er dejligt, at folk begynder at tale højere om eventuelle problemer, konflikter eller udfordringer, de har, siger Marie Reuther, der blev uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i 2020, og fortsætter:

– Det kan stadig være svært, når man er ny og måske dermed er nederst i hierarkiet. Men fordi vi er i den her brydningstid, så begynder folk at synes, at det er vigtigt, at man taler med sine kollegaer, og man får belyst de problematikker, der nogle gange er.

Det illustrerer “Dansegarderoben” også.

– Jeg håber, at folk selvfølgelig vil tage ved lære af historien på en eller anden måde, men også at række ud efter hinanden og bede om hjælp generelt, siger Marie Reuther og fortsætter:

– Det er jo serie, som handler om at stå ved sig selv og stå op for sig selv, men også at se, lytte og hjælpe hinanden.

Tredje afsnit af “Dansegarderoben” kan ses på TV 2 søndag den 19. februar, mens at fjerde afsnit fra samme dag er tilgængeligt på TV 2 Play.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker