Johanne kom med længe ventet regn

Efter en sommer med historisk mange solskinstimer og et alarmerende rødt tørkeindeks, trak kraftige regn og tordenbyger ind over landet fra sydvest og gav lige over 10 mm regn på landsplan. Men det var ikke et helt almindeligt regnvejr, der passerede landet. Det indeholdt nemlig både skybrud og virkelig mange lyn.