WHO flytter til København

Det er ikke foreneligt med krigen at WHO har kontor i Moskva, lyder det

Offentliggjort Sidst opdateret

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) flytter sit europæiske kontor for ikke-smitsomme sygdomme fra Moskva til FN-byen i København.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister, mener, at det er en nødvendig beslutning.

- Med Ruslands aggression og uacceptable invasion af Ukraine kan vi ikke have et vigtigt WHO-kontor med base i Moskva.

"WHO's kontor for ikke-smitsomme sygdomme arbejder for at forbedre overvågning, forebyggelse, samt behandlingen af ikke-smitsomme sygdomme og kroniske sygdomme, som eksempelvis diabetes, kræft samt lunge- og hjertekarsygdomme i den europæiske region", lyder det i pressemeddelelsen. 

Organisationen flytter kontoret til København fra Moskva.
Organisationen flytter kontoret til København fra Moskva.
Powered by Labrador CMS