Vintertid - hvornår skal uret stilles tilbage?

Vintertid er betegnelsen for perioden fra den sidste søndag i oktober til den sidste søndag i marts og kan også betegnes som 'normaltid'.

Når vi bruger betegnelsen vintertid er det fordi vi i Danmark har indført sommertid - perioden mellem den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober. Her er urene stillet en time frem for på den måde at udnytte de lyse aftener og dermed spare på energien.

Skiftet mellem vintertid og sommertid sker i hele EU samt i Nordamerika. Men størstedelen af verdens lande bruger slet ikke det lille energiøkonomiske tidsgreb.

Usikkerhed om effektivitet

Historisk set blev vintertid indført i mange lande under første verdenskrig for at spare strøm og ressourcer.

I dag er det stadig en kontroversiel ordning, da der er usikkerhed omkring dens effektivitet.

De kommende års vintertid

Vintertid er altid fra den sidste weekend (søndag) i oktober til den sidste weekend (søndag) i marts.

Det betyder også, at datoen for hvornår urene stilles skifter år for år.

• 2023/2024: 29. oktober - 31. marts
• 2024/2025: 17. oktober - 30. marts
• 2025/2026: 26. oktober - 29. marts
• 2026/2027: 25. oktober - 28. marts
• 2027/2028: 31. oktober - 26. marts
• 2028/2029: 29. oktober - 25. marts
• 2029/2030: 28. oktober - 31. marts

Permanent vintertid?

Der er fortsat debat om hvorvidt man skal afskaffe sommertiden eller vintertiden.

Også på politisk niveau er der sat spørgsmålstegn ved, om vi fortsat skal stille ure frem og tilbage to gange om året.

Daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), sagde i 2021 følgende til DR Nyheder:

- Jeg vil gerne åbne for en debat om, hvorvidt vi skal have permanent sommertid eller permanent vintertid i Danmark. Det er ikke en nem beslutning, men jeg tror, det er en diskussion, vi bliver nødt til at tage.

I 2019 vedtog Europa Parlamentet faktisk en beslutning om, at stoppe for tidsændringerne mellem sommer- og vintertid i EU fra 2021.

Men vi har fortsat både sommer- og vintertid. For EUs ministerråd var nemlig ikke enig med EU-parlamentet og har derfor udskudt en afgørelse.

Og en beslutning om hvorvidt det er sommer- eller vintertid der skal være den nye 'normaltid' lader vente på sig. Emnet er nemlig slet ikke på dagsordenen i Kommissionens seneste reviderede arbejdsprogram.

Skal uret stilles frem eller tilbage?

Er du en af dem, der bliver forvirret over hvordan urene skal stilles i forbindelse med vintertid, så er her fire gode huskeregler, du kan bruge:

1. Om vinteren skal havemøblerne tilbage i skuret - Du skal også stille uret tilbage.
2. Om vinteren har vi sommeren bag os - derfor skal uret stilles tilbage.
3. Når det er koldt, står uret på holdt - denne danske huskeregel betyder, at når det bliver vinter og koldt udenfor, skal du stille uret tilbage en time.
4. Fall back, spring ahead - dette er en almindelig huskeregel på engelsk, der betyder, at du skal stille uret tilbage om vinteren og fremad om foråret.

Argumenter for permanent vintertid

Nogle mener, at det er en fordel at gøre vintertid permanent - og dermed til normaltid hele året.

Nogle af argumenterne kan du læse om her:

• Bedre søvn: For nogle mennesker kan det være lettere at sove, når det er mørkere om morgenen. Med vintertid vil det være mørkere en time længere om morgenen, hvilket kan føre til bedre søvn for nogle mennesker.
• Færre trafikulykker: Fordi det er mørkere om morgenen, vil der være færre trafikanter på vejene i de tidlige timer, og det kan føre til færre trafikulykker.
• Bedre for landbruget: Nogle landmænd mener, at det er bedre at have en time mere lys om morgenen, da det gør det lettere at fodre og pleje dyrene.

Flere ulykker ved vintertids-skift?

Ifølge en undersøgelse fra Forsikring & Pension i Danmark er der en lille stigning i antallet af trafikulykker i ugen efter skiftet til vintertid.

Undersøgelsen viser, at der er en stigning på cirka 5 procent i antallet af trafikulykker i ugen efter skiftet til vintertid, sammenlignet med ugen før skiftet.

På den anden side viser en undersøgelse fra Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem skiftet til vintertid og antallet af trafikulykker.

Det er vigtigt at huske, at der kan være mange faktorer, der påvirker antallet af trafikulykker, og at skiftet til vintertid kun er en af mange faktorer, der kan spille en rolle.

Det er derfor ikke muligt at konkludere entydigt, om der sker flere ulykker ved skiftet til vintertid.