Vinder to millioner og køber to toiletter

Et ægtepar fra Køge-egnen var heldige med harerne i Quick Mega Påske. Hovedpræmien på to millioner kroner blev fejret med chokolade i rigelige mængder – og et sanitært indkøb

Noget af præmien gik til sanitet
Noget af præmien gik til sanitet
Offentliggjort Sidst opdateret

Skrabede to påskemillioner – første køb var chokolade og to toiletter.

Påsken blev ekstra sjov for et par fra Køge-området. 

De havde investeret i et skrabelod, og spændingen i hjemmet var til at føle på, da det skulle skrabes.

- Min kone skrabede det, og gav det til mig. ”Jeg tror, vi har vundet”, sagde hun, og jeg måtte vende skrabeloddet et par gange. 

”Hvor mange harer skal der være”, spurgte hun. ”Der skal være tre”. ”Hvor mange kan du se”, spurgte hun så. ”Jeg kan se tre”. ”Jeg tror, vi har vundet”, sagde hun så igen. Det var lidt surrealistisk, fortæller manden med glæde i stemmen.

Et ægtepar fra Køge gik på toilet-shopping efter milliongevinst.
Et ægtepar fra Køge gik på toilet-shopping efter milliongevinst.

De fik tjekket med Danske Spil, at den var god nok, og første tanke var, hvad pengene skulle bruges til.

- Vi har ikke skejet ud overhovedet, det første vi købte, var to nye toiletter. Men vi gjorde faktisk også noget skørt. Jeg kørte ned og købte chokolade for 300 koner, for nu skulle vi fejre det – og vi har stadig noget chokolade tilbage, for der var godt nok meget, siger manden glad.

Falder på et tørt sted

Parret har kun én indkomst, så pengene falder på et tørt sted. 

Kvinden er dårligt gående, og drømmer om at få nogle professionelle til at gøre noget ved haven, så hun bedre kan nyde den.

- Det kommer til at lette tingene for os, for nu kan vi bedre klare os med en enkelt indkomst. 

- Vi har jo set på, hvor meget gæld vi kan komme af med, og hvor meget det kan give om måneden. På den måde er meget af det, vi har tænkt, jo meget fornuftigt, fortæller manden med et smil.

Kørekort til datteren

Udover haven, et par toiletter og rigelige mængder chokolade bliver der nu også plads til, at datteren kan få det kørekort, hun har behov for i forbindelse med sit arbejde.

- Det får hun stor glæde af, og udover det giver pengene os noget tryghed. Vi pløjer dog stadig alle tilbudsaviserne igennem hver uge, for det har vi vænnet os til at gøre, slutter den glade, snusfornuftige vinder.

Powered by Labrador CMS