Vil gøre det gratis for alle danskere

Udsatte eller svage borgere skal kunne få gratis retshjælp i nærheden af, hvor de bor.

Det mener SF's rets- og landdistriktsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun foreslår, at der kommer mulighed for retshjælp for udsatte borgere i alle landets 98 kommuner.

Hun ser en løsning, hvor der både kan komme flere end de nuværende 42 retshjælpskontorer, og hvor busser med jurakyndige lægger vejen forbi visse kommuner en gang om ugen for at hjælpe borgere.

- Vi skal huske, at retshjælpen især bruges af dem, der ikke har en forsikring eller råd til at hyre en advokat.

Hvis vi skal sikre, at postnummeret ikke skal afgøre muligheden for at få et godt juridisk råd, så er vi altså nødt til at udbrede retshjælpen, siger hun.

Dårlig mulighed i landdistrikter

Særligt i landdistrikter er der dårligere mulighed for hjælp, mener Karina Lorentzen Dehnhardt, som samtidig også vurderer, at der kan være en overvægt af borgere med behov for retshjælp i disse områder.

Hvert år søger tusindvis af danskere råd hos retshjælpskontorerne, der er private organisationer, som drives af frivillige jurister og jurastuderende.

Alle kan gratis få helt grundlæggende mundtlig vejledning.

Men man skal i 2021 have en indkomst under 344.000 som enlig, hvis der er behov for lettere eller udvidet juridisk sagsbehandling.

Det gælder også, hvis man har behov for hjælp til at udfærdige bestemte dokumenter, eller hjælp til sager, hvor der er tvist med en modpart.

Højere grænse for ægtefolk

Har man en samlever eller ægtefælle, er beløbsgrænsen højere.

Det samme gælder, hvis man har børn.

Den juridiske tænketank Justitia mener, at det skal prioriteres, at udsatte borgere kan møde fysisk op og få retshjælp.

Og at der bør finde en digitalisering sted.

- Allerede i dag er der problemer med den geografiske dækning. Hvis man kan omsætte en del af hjælpen til noget digitalt, kan man komme bredere ud, siger tænketankens vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson.

Behov for digitalisering

Også SF ser et behov for en digitalisering, men Karina Lorentzen Dehnhardt mener ikke, at den kan stå alene.

- Rigtig mange af dem, der har brug for retshjælp, har faktisk også brug for at møde frem og tale med et menneske. Nogle af dem kommer simpelthen med bæreposer med kuverter og regninger i en pærevælling, som de har brug for at få sat skik på, siger hun.

På en gennemsnitlig aften får Københavns Retshjælp samlet i omegnen af 105 henvendelser.

De er fordelt på fysisk fremmøde, telefonopkald og breve til de omkring 36 jurister og jurastuderende, der arbejder frivilligt hver aften.

Næsten hver fjerde sag hos Københavns Retshjælp i 2020 drejede sig om husleje og bolig.

Dernæst kom familieret, som udgjorde 18,6 procent af sagerne.