Vil give disse flygtninge en chance til

Citathistorie: DR.

På udrejsecentret Kærshovedgård ved Ikast har 24-årige Rana boet de seneste to år, siden hun fik afslag på sin ansøgning om asyl i Danmark.

Hun er en af de i alt 77 afghanere, der indtil denne uge har ventet på at blive sendt hjem - de fleste fordi, de er afviste asylansøgere eller udvisningsdømte.

Men i denne uge er Flygtningenævnet begyndt at screene deres sager, som egentlig var afgjort og endt med udvisning.

Det kan i sidste ende betyde, at afghanere som Rana kan få lov at blive i Danmark.

- Jeg havde mistet håbet, men nu har jeg igen fået et lille håb om, at jeg kan blive i Danmark og få et nyt liv, siger Rana.

Rana er ikke hendes rigtige navn, men DR er bekendt med hendes virkelige identitet.

I 2015 kom hun til Danmark og fortæller selv, at hun frygter for sin sikkerhed, hvis hun bliver sendt tilbage til Afghanistan.

- Jeg håber, at de vil genåbne min sag, og jeg håber, svaret bliver positivt, for jeg kan ikke tage tilbage til Afghanistan igen.

Bliver formentlig genoptaget

Flygtningenævnets beslutning sker på baggrund af den seneste tids udvikling i Afghanistan, hvor Taliban nu har overtaget magten i størstedelen af landet.

- Flygtningenævnets beslutning er begrundet i den usikkerhed, der er om sikkerhedssituationen i Afghanistan, herunder hvordan Taliban vil agere, skriver sekretariatschef hos Flygtningenævnet, Stig Torp Henriksen, i et skriftligt svar til DR.

- Nævnet screener nu sagerne for at vurdere, om nogle af sagerne skal genoptages og eventuelt omgøres - det vil sige, at afslaget ændres til en opholdstilladelse (asyl), lyder det videre i svaret.

Kan blive omgjort

Ifølge juraprofessor på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, der er ekspert i udlændingeret, er det realistisk, at flere af sagerne ender med at blive genoptaget – og muligvis omgjort.

- Set i lyset af hvad vi ved om situationen i Afghanistan, så er det et godt gæt, at vældig mange af de sager, det drejer sig om, må blive genoptaget, siger han.

Men det vil formentlig fortrinsvis gælde de sager, hvor ansøgeren har fået overbevist de danske myndigheder om, at vedkommende har konflikter med Taliban eller grupper, som er allierede med bevægelsen i Afghanistan, vurderer Jens Vedsted-Hansen.

- For dem, der har konflikter med Taliban, og hvor man har accepteret forklaringen, der betyder det virkelig meget, at Taliban nu har fået kontrol over stort set hele landet. For så kan man ikke længere sige, at asylansøgerne kan søge beskyttelse i nogle dele af landet.

Har tidligere givet afslag

De danske myndigheder har i nogle tilfælde tidligere givet afslag på asyl, selvom ansøgeren havde en konflikt med Taliban, hvis det blev vurderet, at ansøgeren kunne opholde sig og finde beskyttelse i eksempelvis hovedstaden Kabul.

Men netop disse sager vil som udgangspunkt også skulle genoptages og ”formentligt blive omgjort, således at der nu gives asyl”, skriver Flygtningenævnet i deres skriftlige svar til DR.

Det er dog langt fra alle 77 afghanere, som kan gøre sig forhåbninger om, at deres sag vil blive genåbnet.

For ifølge Flygtningenævnet har en del af asylansøgerne ikke haft en konflikt med Taliban.

- Typisk vil asylmotivet i mange af disse sager være såkaldte privatretlige konflikter, for eksempel jordkonflikter eller æreskonflikter, hvor spørgsmålet om Talibans tilstedeværelse og magtudøvelse ikke er relevant, skriver Stig Torp Andersen fra Flygtningenævnet til DR.

Vurderer også troværdighed

Der er også sager, hvor det er blevet vurderet, at asylansøgeren ikke har været troværdig, eller der ikke kunne findes nogen grund til at give asyl.

- Afgørelserne i disse typer sager vil som udgangspunkt ikke blive påvirket af de ændrede magtforhold i Afghanistan, og der vil næppe være grundlag for at genoptage behandlingen af denne type sager.

På Kærshovedgård frygter Rana at blive sendt tilbage til Afghanistan, fordi hun er bekymret for sin egen sikkerhed - primært fordi hun er kvinde, ugift og kristen.

Men af Ranas afslag fra Flygtningenævnet fremgår det, at nævnet ikke har troet på hendes forklaringer om at være i fare ved at vende tilbage til Afghanistan.

Desuden tror nævnet ikke på, at hun reelt er konverteret fra islam til kristendommen, selvom hun regelmæssigt går i kirke og kommer i den lokale bibelcafé, som lokale arrangerer for beboerne på Kærshovedgård.

-Skal ikke bo på udrejsecentre

Siden Rana for to år siden blev placeret på Kærshovedgård, har dagene været lange og fyldt af en række regler, der skal overholdes. Blandt andet har hun pligt til at sove på centret og skal tre gange om ugen melde sig som bevis for, at hun er til stede.

Desuden må hun ikke lave mad på sit eget værelse, men skal spise i centrets kantine.

- Kærshovedgård er som et fængsel. Nogle af de folk, som bor her, har dybe depressioner. Men vi er nødt til at blive her, fordi vi ikke har andre steder. Vi er nødt til at blive her og vente på Flygtningenævnets afgørelse, fortæller hun.

Hos Amnesty International hilser man det velkomment, at Rana og de 76 andre afghaneres sager nu bliver revurderet. Her mener man, at de danske myndigheder bør gøre noget for at forandre de forhold, som afghanerne lever under nu, mens deres sager behandles på ny.

- Vi mener ikke, at afghanerne skal bo på udrejsecentre i Danmark givet den nuværende situation, siger chef for politik og samfund i Amnesty Internationals danske sekretariat, Martin Lemberg-Pedersen.

Er endnu ikke afklaret

Til DR oplyser Hjemrejsestyrelsen, at det endnu ikke afklaret, om afghanerne skal blive på udrejsecentrene eller ej, mens deres sager genbehandles.

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen kan Talibans magtovertagelse i landet betyde, at nogle af de afviste asylansøgere fra Danmark er i særlig fare, hvis de sendes tilbage til Afghanistan.

- Der er en forhistorie i Afghanistan, hvor folk, som er blevet sendt tilbage fra europæiske lande – Danmark inklusive – er blevet forfulgt af Taliban og andre militser, fordi de har været i Europa, og derfor er blevet set som værende en risiko, siger han.

Blandt andet derfor mener man hos Amnesty International ikke, at afghanerne kan sendes tilbage.

- De danske myndigheder må tage det her op til genovervejelse – det er en radikalt anderledes situation.

Flygtningenævnet oplyser i deres skriftlige svar til DR, at det ikke er muligt at sige, hvornår screeningen af afghanernes sager vil være afsluttet. Men nævnet vil prioritere de sager, hvor der umiddelbart er størst udsigt til en omgørelse.