Vi vil have kagemænd og indianerfester

Citathistorie: Kristeligt Dagblad

Den politiske korrekthed og krænkelsesparathed, der florerer i medier og på sociale medier, har kun ringe opbakning i den danske befolkning.

Det vider en ny undersøgelse.

Langt de fleste danskerne mener ikke, at det at male sig sort i hovedet - såkaldt ”blackface” - er problematisk, eller at vi skal tage hensyn til etnisk baggrund i forhold til eksempelvis sangvalg. 

Eller at vi bør tage særligt hensyn til folk med ikke-binære kønsidentiteter.

Det viser en ny undersøgelse af danskernes holdninger til identitetspolitiske spørgsmål, som professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen står bag sammen med sin kollega Steffen Selmer. Michael Bang Petersen havde forventet, at spørgsmålene ville splitte danskerne.

- Det overrasker os, hvor lidt uenighed der er om identitetspolitiske spørgsmål i forhold til, hvor meget de fylder i debatten,” fortæller professoren til Kristeligt Dagblad.

Kageperson og Fars hus

Tidligere på måneden skabte det røre, at Lagkagehuset besluttede sig for at omdøbe den populære fødselsdagskage til ”kageperson”, når kunderne bestiller den via butikkens app. 

I sidste uge valgte detailkæden Føtex at fjerne en T-shirt med påskriften ”Fars hus. Fars regler” fra hylderne efter et kritisk opslag på Twitter, og få dage efter valgte en daginstitution i Næstved efter en forælders henvendelse at ændre en sommerfests tema fra ”indianerfest” til blot ”sommerfest”.

Ifølge Michael Bang Petersen giver undersøgelsen udtryk for, at Danmark ikke er ved at blive overtaget af wokeness. 

Politisk korrekthed

Ordet woke bruges især i debatten om køn og race som et udtryk for en voksende forståelse for diskrimination og forskelle i privilegier.

- Undersøgelsen viser eksempelvis, at 82 procent er uenige i, at blackface er problematisk. Jeg tror, de fleste mener, at det ikke er ekstremt at mene, at blackface er problematisk, men i og med at det ikke vinder genklang blandt almindelige borgere, kan man sige, at folk på ingen måde køber ind på radikal wokeness, fastslår Michael Bang Petersen.

Han pointerer, at 330 danskere er blevet spurgt om de identitetspolitiske synspunkter i undersøgelsen, og at der derfor er en større statistisk usikkerhed end normalt, men fordi langt størstedelen i undersøgelsen ikke køber ind på woke-synspunkterne, er den rimelig retningsgivende for danskernes holdninger, vurderer Michael Bang Petersen.

Ingen genklang

For Mikkel Andersson, chefredaktør på det borgerlige netmedie Kontrast, tyder tallene i undersøgelsen på, at identitetspolitiske holdninger nærmest ingen genklang har i den brede befolkning. 

I stedet oppebæres de af ”symbolanalyserende akademikere, som har forelsket sig i en socialkonstruktivistisk, woke dagsorden” siger han til Kristeligt Dagblad.

Ikke overrasket

Tallene i undersøgelsen stemmer overens med politisk ordfører for Socialdemokratiet Rasmus Stoklunds mavefornemmelse, hvis han var blevet bedt om at gætte på forhånd, siger han. 

Han har ikke en oplevelse af, at flertallet af danskere ”går rundt og leder efter noget at blive stødt over”, og efter hans opfattelse kammer de identitetspolitiske diskussioner ofte fuldkommen over.

- Sommetider adresserer de reelle problemer, men løsningerne bliver fuldstændig skæve og ude af proportioner. Der er ingen ordentlige mennesker, der mener, at man skal diskrimineres, fordi man har en bestemt hudfarve eller seksualitet. Men løsningen er ikke at forsøge at ophæve alt, hvad vi kender til af tradition og kultur. Fortidens problemer med slavehandel forsvinder altså ikke af, at man river historiske statuer ned eller fjerner andre elementer af vores kulturarv, siger han.