- Vi mangler fire millionærer

Danske spil efter jule-millionærer

Offentliggjort Sidst opdateret

Danske Spil står med en ekstra juleudfordring i disse dage. 

Der mangler nemlig stadig at komme navne på fire af de 25 vindere, som hver især har vundet 1.000.000 kroner i første juledags historiske trækning i Lotto, Det Store Jule Lotto. 

 - Der er tale om fire af de seks lotterikunder, der købte deres jule-kupon hos en forhandler. De 19 heldige vindere, som spillede med online, har alle fået udbetalt deres milliongevinst, oplyser Danske Spil.

MainImage

Danske Spil har aldrig før uddelt 25 millioner til 25 vindere på én gang, så det kommer ikke bag på Danske Spil, at det endnu ikke er alle vinderne, der har meldt sig. 

Meget at se til

- Vi er godt klar over, at der kan være meget at se til med julefrokoster i familien og julegaver, der skal nydes. Husk nu lige at tjekke din kupon, hvis du spillede med i 'Det Store Jule Lotto', opfordrer adm. direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard.

De efterlyste vindere, som endnu ikke har meldt sig, har købt deres kuponer i:

  • Bilka Odense, Niels Bohrs Alle 150, 5230 Odense M
  • Center Kiosken, Rugvang 36, Tarup Center, 5210 Odense NV
  • SuperBrugsen Lystrup, Lystrup Centervej 85, 8520 Lystrup
  • Føtex Frederikssund, Kalvøvej 2A, 3600 Frederikssund
Powered by Labrador CMS