Vestas-aktie dykker voldsomt
Vestas-aktien falder onsdag med mere end seks procent, efter at selskabet skal ud at finde ny finansdirektør
En forholdsvis udramatisk pressemeddelelse fra Vestas om et snarligt farvel til finansdirektør Hans Martin Smith har fået investorerne til at reagere.
Den danske vindmølleaktie falder onsdag med mere end seks procent oven på nyheden om direktørens snarlige farvel.
Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, tror ikke nødvendigvis, at kursreaktionen handler om Hans Martin Smiths person, men mere om den usikkerhed, der kan opstå i kølvandet på hans fratræden.
- Det kan ikke undgås, at der er nogle investorer, som nu tænker: Pyha, hvad er det næste, der venter?
- Er det en ny finansdirektør, som kommer ind og rydder op og finder nedskrivninger og andre udfordringer? Det er for mig at se årsagen til den kursreaktion, vi får her, siger Jacob Pedersen til MarketWire.
Været udfordret
Vestas har de senere år været udfordret på indtjeningen, fordi mange af selskabets ordrer blev indgået på et tidspunkt, hvor renterne var lavere, og hvor inflationen endnu ikke kunne ses i materialepriserne.
Derfor har regnskaberne haft svært ved at leve op til forventningerne.
Hans Martin Smith har arbejdet for Vestas i mere end 20 år og har været finansdirektør siden marts 2022.
Han siger i en pressemeddelelse, at beslutningen om at stoppe har været vanskelig, men at det er det rigtige tidspunkt at finde ud af, hvordan et liv uden Vestas kunne se ud.
Mens jagten på en ny finansdirektør står på, er det Rasmus Gram, som er direktør for Group Financial Performance, som har ansvaret for selskabets finanser.
LÆS OGSÅ:
-
Betjente napper 17 personer ved et tilfælde
Det var slet ikke derfor, de var afsted, men pludselig skiftede opgaven karakter
-
Frederik bliver mandsopdækket
Der bliver passet godt på den danske konge i Japan
-
Mette F. bliver væk
Danmark repræsenteres af dronning Mary, og statsminister Mette Frederiksen (S) deltager ikke i begravelsen
-
Står i flammer på tankstation
Advarsel: Voldsom video
-
Jubler: Godt nyt om Wegovy
Nu er der truffet afgørelse i sagen
-
Nye udfordringer til Isabella
Efter påske og fødselsdag venter nu en helt særlig tid for prinsessen
-
Læger advarer: Kan være tegn på demens
Giver større risiko for demens - særligt i en ung alder
-
Voldsom kø på motorvej
Der er lige nu trafikale problemer på stedet
-
Døde efter slagsmål på værtshus
En mand blev en nat i april 2023 slået og sparket af to mænd, der fredag blev idømt fængsel
-
Mand anholdt efter voldsom brand
En 36-årig mand er nu sigtet i sagen