Vermund går fra manden

Politikeren og finansmanden er ikke længere sammen

Pernille Vermund og Lars Tvede blev gift den 11. maj 2019 i Egebæksvang Kirke i Espergærde. Foto: Bax Lindhardt
Pernille Vermund og Lars Tvede blev gift den 11. maj 2019 i Egebæksvang Kirke i Espergærde. Foto: Bax Lindhardt
Offentliggjort Sidst opdateret

Formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund og finansmanden Lars Tvede er gået fra hinanden. 

Det skriver Lars Tvede på sin Facebook-profil.

Afstand, arbejde og corona er årsagen.

- Den samlede pris er desværre, at vi har haft for lidt tid til og mulighed for at få en fælles hverdag, pleje kærligheden og leve i et nogenlunde normalt ægteskab, skriver han.

To års ægteskab

Vermund og Tvede blev gift i foråret 2019.

På det tidspunkt havde de kendte hinanden i to og et halvt år.

De var begge fraskilt fra tidligere ægteskaber.

Boede væk fra hinanden

I Facebook-opdateringen skriver Lars Tvede, at han har boet i Schweiz, mens Pernille Vermund har været i Danmark.

Her har hun drevet sit politiske liv og haft sine børn fra tidligere ægteskab.

Tvede har drevet forretning i Schweiz. Hans yngste datter fra tidligere ægteskab har boet hos ham.

Han skriver, at de to parter blev enige om splittelsen før sommerferien.

I skrivende stund er de sammen på ferie i Grækenland.

Powered by Labrador CMS