Verdens bedste by at bo i er dansk

Livsstilsmagasin roser i kåring blandt andet Københavns kulturliv, sikkerhed og offentlige transport

Det er femte gang, at København bliver kåret som 'most livable city' af magasinet Monocle. (Arkivfoto).
Det er femte gang, at København bliver kåret som "most livable city" af magasinet Monocle. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns borgere kan være ganske godt tilfredse med at bo, hvor de gør.

Det mener i hvert fald det internationale livsstilsmagasin Monocle.

Det kårer hvert år de 25 bedste byer at bo og leve i. Og i år er København helt i top. Det er andet år i træk, at København løber med kåringen.

Det er femte gang, at København bliver kåret som "most livable city". 

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Ud over København ligger Zürich i Schweiz og Portugals Lissabon i top tre.

Det er femte gang, at København bliver kåret som 'most livable city' af magasinet Monocle. (Arkivfoto).
Det er femte gang, at København bliver kåret som "most livable city" af magasinet Monocle. (Arkivfoto).

Diskussioner og research

Stockholm ligger nummer fem, mens Oslo lige akkurat er i top 25 med en 23.-plads.

Kåringen er ifølge magasinet baseret på baggrund af "måneders talknusning, lange diskussioner og research i byerne".

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), erklærer sig stolt over kåringen.

- Kåringen er et kæmpe skulderklap til København, som endnu engang får den flotte hæder af at være verdens bedste by at bo og leve i.

- Det er en anerkendelse af københavnerne og vores fantastiske by, siger hun i pressemeddelelsen.

Et vibrerende kulturliv

Magasinet fremhæver i kåringen Københavns håndtering af coronakrisen, byens "vibrerende" kulturliv og en fremadstormende økonomi.

Derudover høster København roser for byens sikkerhed, gode offentlige transport og velfungerende velfærdssystem.

Klimamålet

Som noget nyt har Monocle i år også fokus på byernes klimaindsatser og fremhæver i den forbindelse Københavns mål om i 2025 at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Magasinet blev lanceret i 2007. Siden da har det hvert år kåret verdens bedste byer at bo i. En kåring, som København altså har modtaget fem gange og i øvrigt ellers også ofte har klaret sig godt i.

Hele landets lille havfrue

– Den Lille Havfrue blev udført og opstillet i 1913 på Langelinie i København.

– Statuen blev betalt af Carl Jacobsen og udført af Edvard Eriksen.

– Figuren er 1,25 meter høj og sidder på en sten.

– Den Lille Havfrue er kendt fra H.C. Andersens eventyr af samme navn.

– I 1989 udkom Disney-tegnefilmen Den Lille Havfrue. Den var inspireret af H.C. Andersens originale eventyr.

– I 2008 udkom Ghibli-tegnefilmen Ponyo, der ligeledes var inspireret af det originale eventyr.

– I 2010 blev Den Lille Havfrue flyttet til Shanghai i Kina, hvor den var en del af verdensudstillingen EXPO.

Kilde: Denstoredanske.dk

Powered by Labrador CMS