Vejr-rekord: Mere end 230 timer
Flere rekorder blev slået i marts
- Det er stadig koldt.
Sådan siger Frank Nielsen, vagtchef ved DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, til Newsbreak.dk.
Kold polarluft strømmer ned over Danmark fra nordøst. Det er ikke kun i Danmark det er blevet koldt. Det er det i det mest af Europa, og vejret er blevet meget ustadigt med mange skyer og masser af nedbør.
Sol og skyer
Fredag byder på sol i det nordlige Jylland, mens der kommer flere skyer sydpå.
I Østersø-området er der risiko for lokale byger.
Hvilken slags kan dog være sværere at sige.
- Luften er tør, så det kan nå at fordampe, siger Nielsen.
Fredag morgen ligger temperaturerne mellem 2 og -5 grader. De sniger sig op til 5 grader i løbet af dagen.
Find læ og sol
Vinden bliver let til jævn fra nordøst.
- Så i Nordjylland, i læ og lige i solen, så er det behageligt nok, oplyser vagtchefen.
Natten bliver kold og klar og ned til 5 graders frost.
Lørdag kommer solen igen.
- Den bliver kold, men flot, kan Frank Nielsen fortælle.
Temperaturer mellem 5 og 8 grader - og frost mellem lørdag og søndag, hvor der kan komme både slud og sol.
Mellem 4 og 8 grader, let til frisk vind, men ved Vestkysten op til hård.
Rekord-marts
Marts-vejret har slået flere rekorder. Det står klart, hvor marts er blevet til april.
I marts er der målt flest soltimer nogensinde.
- Den gamle solrekord er allerede slået, den var på 200 timer, vi er faktisk over 230 timer nu. Så den er slået markant, sagde klimatolog Mikael Scharling torsdag.
Samtidig har marts været måneden med mindst nedbør.
Mikael Scharling fortalte også til Newsbreak.dk, at de to rekorder selvfølgelig hænger sammen, da der er meget solskin og lidt nedbør.
Det, der har initieret rekorderne, er det man kalder en højtryksblokering.
Tryk-rekord
Han vil dog skyde på, at vi for hele måneden i gennemsnit formentlig også har en trykrekord, men det kan han ikke sige med sikkerhed, for de data har de ikke liggende på 'hylden'.
- Og alt det kommer efter en februar, der er målt til den næstvådeste nogensinde, siger Frank Nielsen fredag morgen, hvor de sidste tal altså er kommet i hus - og rekorderne en realitet.