Varsler om voldsomt vejr
Regnen kommer til at vælte ned i visse dele af Danmark
En koldfront passer langsomt vestfra ind over Jylland, og her bliver den liggende. Det betyder, at der kan nå at falde masser af regn.
Faktisk har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsendt et varsel om voldsomt vejr i visse dele af Danmark.
- I Jylland og på det nordvestlige Fyn ventes der flere steder at falde ret store mængder regn. Vi varsler om kraftig regn i Midt- og Sydjylland samt det nordvestlige Fyn frem til sent onsdag aften, fortæller Martin Lindberg, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk.
- Flere steder ventes der at falde op mellem 30 og 50 millimeter regn, fortsætter han.
Blæsende - men ret lunt
Regnvejret breder sig østpå og rammer også Sjælland løbet af dagen, så langt det meste af Danmark kommer til at få regn.
Samtidig bliver det temmelig blæsende fra sydvest med jævn til hård vind i hele landet.
På trods regnen, bliver vejret ret lunt. Temperaturen kommer til at ligge på mellem 13 og 16 graders varme.