Usædvanligt fund på stenkaster

Politiet gjorde et opsigtsvækkende fund på mand, der kastede med sten

Offentliggjort Sidst opdateret

En tydeligt påvirket mand opførte sig lørdag aften klokken 21.45 meget voldsomt og utryghedsskabende på Bredholmsvej i Sorø. 

Her ringede han på døre, råbte og kastede småsten mod nogle ruder, så de blev knust, skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten . 

Nærliggende mark

Politiet blev tilkaldt, og efter cirka tre kvarter fandt en patrulje frem til manden, der i mellemtiden var kommet et stykke ud på en nærliggende mark. 

Manden, der er 35 år og fra Roskilde, blev anholdt og sigtet for hærværk, efter ordensbekendtgørelsen, og efter lovgivning om euforiserende stoffer, da politiet fandt knap 100 gram hash på ham. 

Powered by Labrador CMS