Ung kvinde vinder millioner: Bryder grædende sammen
Hun har allerede sagt sit job op
For en ung kvinde fra Vestegnen tog livet for nylig en vældigt positiv drejning, lige da hun synes, at det hele var lidt træls.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
"Det var sidst på arbejdsdagen og jeg var både træt og frustreret, da jeg blev ringet op af en medarbejder fra Danske Spil, som fortalte mig, at jeg havde vundet," fortæller hun.
Men den var god nok
"Så tjekkede jeg kuponen. Og så græd jeg! Og var mundlam! Jeg troede ikke på det, og det gør jeg stadig ikke rigtigt," fortæller kvinden, der allerede har sagt sit job op før gevinsten på 7.648.302 kroner er gået ind på kontoen.
Den unge kvinde har tænkt sig at bruge den næste tid på at rejse ud og få oplevelser for livet.
Når hun kommer hjem, så vil hun tage på en kortere, men måske meget vigtigere rejse:
Fra lejligheden på den københavnske vestegn til et hus med en stor have og et drivhus, som hun altid har drømt om.