Udvider 'voldsomt vejr'-varsel

Nu rykker det længere østpå

Tidligere var det kun Nordjylland, der var i 'fare' - men nu rykker DMIs advarsel om skybrud længere østpå.
Tidligere var det kun Nordjylland, der var i 'fare' - men nu rykker DMIs advarsel om skybrud længere østpå.
Offentliggjort Sidst opdateret

Regnen vælter allerede ned flere steder i landet.

Men der er nogen, der får mere vand end andre.

Tidligere lørdag meldte Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, ud, at det specielt var i Nordjylland, hvor faren for skybrud er størst.

Her kort over middag har DMI imidlertid udvidet sit skybrudsvarsel til også at gælde den nordlige del af Sjælland.

I resten af landet - med undtagelse af Bornholm - kommer der også masser af byger - men her er der skruet en tak ned for risikoen.

Det aktuelle skybrudsvarsel over Nordjylland og Nordsjælland lyder på mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter og gælder fra klokken 13 til klokken 22.

Skybrud

Skybrud er den kraftigste regn, vi kan opleve i Danmark. Det er ofte ledsaget af lyn og torden.

DMI varsler kraftig regn, når nedbørmængden overskrider 24 mm på seks timer i et område og skybrud, når der lokalt ventes mere end 15 mm på 30 minutter.

Kilde: Rigspolitiet
Powered by Labrador CMS