Udvider 'voldsomt vejr'-varsel
Nu rykker det længere østpå
Regnen vælter allerede ned flere steder i landet.
Men der er nogen, der får mere vand end andre.
Tidligere lørdag meldte Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, ud, at det specielt var i Nordjylland, hvor faren for skybrud er størst.
Annonce
Her kort over middag har DMI imidlertid udvidet sit skybrudsvarsel til også at gælde den nordlige del af Sjælland.
I resten af landet - med undtagelse af Bornholm - kommer der også masser af byger - men her er der skruet en tak ned for risikoen.
Det aktuelle skybrudsvarsel over Nordjylland og Nordsjælland lyder på mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter og gælder fra klokken 13 til klokken 22.