Udenrigsministeriet: -Forlad dette land omgående
Situationen i Etiopien forværres, og Udenrigsministeriet opfordrer nu til at forlade landet "omgående
Danske borgere i Etiopien opfordres nu til at forlade landet "omgående" på grund af "den alvorlige og uforudsigelige sikkerhedssituation".
Det fremgår af Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning for landet.
- Det er på eget ansvar, hvis du vælger at blive. Hvis du vælger at blive, og sikkerhedssituationen forværres, har Udenrigsministeriet meget begrænset mulighed for at hjælpe dig.
- Lufthavnen i Addis Ababa (hovedstaden, red.) er fortsat åben, det kan dog ændre sig hurtigt. Det er fortsat muligt at rejse i transit i lufthavnen, men det kan også ændre sig med kort varsel, lyder det.
Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor oprørsgruppen Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF) fortsat nærmer sig hovedstaden.
Premierminister drager til fronten
Sent mandag meddelte den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, at han drager til fronten, hvor han vil lede de soldater, der kæmper mod oprørerne.
Oprørerne hævder, at de har taget kontrol over byen Shewa Robit, der ligger blot 220 kilometer nordøst for hovedstaden.
De etiopiske regering indførte 2. november en national undtagelsestilstand.
Den giver myndighederne vide beføjelser til for eksempel at tilbageholde personer og ransage huse og biler uden retskendelse.