Trist Tour de France-vejr søndag

Søndag bliver en dag, hvor vejret skifter. Og sådan vil det være den kommende uge

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis man havde håbet at skulle se Tour-feltet passerer gennem det sydlige Jyllands søndag i solskin og bøllehat, så har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI en kedelig melding. 

Der er nemlig udsigt til byger, regn og lavere temperaturer. Og det er kun begyndelsen. 

Kraftig regn

- Det starter med lidt regn og byger først på dagen. Det bliver så intensiveret i eftermiddags- aftentimerne – særligt ned langs Østjylland, og i aftentimerne kraftigere byger Sjælland, siger vagtchef Anja Bodholt til Newsbreak.dk. 

Og det løjer ikke bare af igen, det er nærmere indledningen til en ny uge, som ikke bliver særlig sommerlig. 

Koldere periode

- Vi går ind i en periode med sol og enkelte byger. Temperaturene vil i den kommende uge bliver mellem 17 og 20 grader og helt ned mod 15 grader samt mere blæsende. Det vil føles betydeligt anderledes, forsikrer Anja Bodholt. 

Hun advarer samtidig om, at man skal holde øje med bygerne søndag eftermiddag. 

Det er frem med regntøjet, hvis man skal ud og se Tour de France i det fri søndag eftermiddag.
Det er frem med regntøjet, hvis man skal ud og se Tour de France i det fri søndag eftermiddag.
Powered by Labrador CMS