Trist jul for mange danskere
Rekordmange danskere har søgt om julehjælp i år
Flere hjælpeorganisationer melder om rekordmange ansøgere til julehjælp.
Blå Kors Danmark har modtaget 12.086 ansøgninger om hjælp til julemad og gaver.
Presset i bund
Til sammenligning modtog man sidste år ansøgninger fra 8668 familier.
- Familiernes økonomi er presset i bund, og inflationen forværrer kun den situation, siger generalsekretær Christian Bjerre i en pressemeddelelse.
Kærkommen hjælp
Dansk Folkehjælp oplyste torsdag, at 18.796 familier har søgt om julehjælp fra organisationen - knap 2000 flere end sidste år.
- Familiernes økonomi er presset i bund, og inflationen forværrer kun den situation. Nogle familier har ikke råd til madpakker til deres børn eller springer måltider over, mens andre er stoppet med at betale af på deres gæld. Derfor er julehjælpen en kærkommen hjælp her og nu, så de kan give deres børn en god jul med hygge, mad og gaver, siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.