Tre nye Lotto-millionære
Der er god grund til at smile for de tre heldige danskere, der efter weekenden kan se frem til, at millionerne fra Danske Spil tikker ind på bankkontoen
Tre danskere har vundet Lotto-millioner weekenden over - der er både trukket vindere i Millionærgarantien, og derudover er har en vundet andenpræmien.
Det skriver Danske Spil.
Spillede to rækker
Den heldige vinder ramte nemlig 5+1 rigtige tal, hvilket udløser en andenpræmie. Den danske vinder er en af tre heldige vindere af andenpræmien, og kan nu se frem til at modtage intet mindre end 4.192.556 kroner.
Den nyudklækkede danske millionær havde spillet to rækker via mobil, og kommer fra Rudersdal Kommune.
To andre vindere
Fredagens andenpræmievinder er dog ikke weekendens eneste danske vinder. For selvom puljen heller ikke røg i lørdagens Lotto trækning, blev der naturligvis trukket to vindere af Millionærgarantien.
Den ene vinder havde købt sin kupon hos Meny i Aalborg SV. Der var en yderligere gevinst på 60 kroner på denne kupon, hvilket betyder den fulde gevinst lyder på 1.000.060 kroner.
Kæmpebeløb på spil
Den anden vinder spillede med via sit PLUS-abonnement og kommer fra Region Hovedstaden.
På tirsdag er der svimlende 354 millioner kroner i Eurojackpot puljen, mens Lotto puljen vokser til magiske 10 millioner kroner.