Trækkes tilbage: Risikerer at kvæle babyer

Hvis sikkerhedsanvisningen ikke følges, kan der være risiko for kvælning, oplyser producent bag babynest

Det er denne 'baby-nest', der nu trækkes tilbage.
Det er denne 'baby-nest', der nu trækkes tilbage.
Offentliggjort Sidst opdateret

En babynest, der er en særlig pude til babyer, tilbagekaldes, fordi der ved forkert brug af puden kan være risiko for kvælning.

Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen på Twitter.

Der er tale om Boppy Model Hug & Nest, altså en pude eller lille seng, som særligt bruges til nyfødte og helt små børn.

Det er tre forskellige varenumre, der tilbagekaldes. Forbrugere, der har købt en af de modeller, opfordres til straks at stoppe med at bruge produktet.

Køberne bør kontakte salgsstedet for hjælp og refusion.

De tre varenumre er 07079939470000 BOPPY HUG & NEST, 00009182000000 HUG & NEST OFFER samt 42091820000 PACK HUG & NEST.

Kender ikke til skader

Det fremgår ikke, hvordan risikoen for kvælning kan opstå, men i en pressemeddelelse står der, at producenten Artsana ikke har kendskab til nogen skader, når sikkerhedsanvisningen bliver fulgt.

Powered by Labrador CMS