Trækkes tilbage: Kan give allergisk reaktion

Kosttilskuddene er blandt andet solgt online i web-shops

Offentliggjort Sidst opdateret

NANI A/S tilbagekalder kosttilskudsprodukterne Q10, Energi og Mental Ydeevne samt Hjerte-kar alle af mærket Nani.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. 

Produkterne indeholder allergenet soya, som ikke fremgår af produkternes mærkning.

Det drejer sig om Nani Q10, 60stk

Nani Energi og Mental Ydeevne, 30 dagsdoser

Nani Hjerte-kar, 30 dagsdoser

Der er tale om alle holdbarhedsdatoer og alle partier.

Solgt i hele landet

Kosttilskuddene er solgt online i web-shops og i Matas og helsekostbutikker samt i specialforretninger over hele landet.

Det er virksomheden NANI A/S, Skolegade 59, 8600 Silkeborg, der tilbagekalder produkterne.

Virksomheden har konstateret, at allergenet soya-lechithin ikke fremgår af produkternes mærkning.

Kontakt egen læge

Forbrugere med allergi over for soya kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage, hvor de er købt, eller at kassere dem.

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge.

Kosttilskud trækkes tilbage. (Arkivfoto)
Kosttilskud trækkes tilbage. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS